Hvad er tannin i vin?

Tannin er et af de ord man støder på overalt i vinverdenen — men hvad er det egentlig? Kort fortalt er tannin naturlige kemiske forbindelser der primært stammer fra drueskindet, kernerne og stilkene. Tannin giver rødvin dens karakteristiske tørre, sammensnerpende fornemmelse i munden — den følelse du kender fra at drikke stærk te.

Tannin er ikke en smag i sig selv — det er en tekstur. Og det er en af de vigtigste faktorer der afgør en rødvins karakter, aldringspotentiale og hvilken mad den passer til.

Hvor kommer tannin fra?

Tannin i vin stammer primært fra tre kilder:

• Drueskind — den vigtigste kilde. Derfor har rødvin (hvor drueskind er med i gæringen) tannin, men hvidvin (presset fra skindene) næsten ikke.
• Druekernen — bidrager med hård, bitter tannin hvis kernerne knuses under presning
• Egetræsfade — tilføjer blød, vaniljepræget tannin under lagring

Tanninrige vs. tanninfattige druer

Meget tanninrige druer: Cabernet Sauvignon, Nebbiolo (Barolo), Tannat. Se guide til Cabernet Sauvignon.

Middel tannin: Merlot, Sangiovese, Tempranillo. Se guide til Merlot.

Lav tannin: Pinot Noir, Grenache. Se guide til Pinot Noir.

Hvorfor er tannin vigtigt?

Tannin spiller to afgørende roller:

• Konservering og lagring — tannin er en naturlig antioxidant der beskytter vinen og giver den evnen til at udvikle sig over årtier. En Barolo med meget tannin kan lagres 20-30 år.
• Madparring — tannin reagerer kemisk med proteiner og fedt. Det er derfor kraftigt tanninrige vine smager fantastisk til fedtmarmoreret kød — proteinet i kødet binder tanninerne, og begge bliver blødere og mere harmoniske.

Blød vs. hård tannin

Ikke al tannin er ens. Moden tannin fra veludviklede druer og langsom ekstraktion er blød og silkeagtig. Umoden tannin fra grønne druer eller for voldsom ekstraktion er hård og bitter. Det er denne forskel der adskiller en god vin fra en dårlig — og en ung vin fra en lagret.